Det svære er ikke, at være det ene eller det andet, men at turde være sig selv.

Jeg har længe, meget længe gået og taget mod til mig til at begynde at blogge. Det er både grænseoverskridende , men også en fantastisk følelse endelig, sådan helt bogstavligt, at turde gøre mig synlig for hele verden.

For snart 15 år siden, begyndte jeg på en rejse. Ikke nogen dase tur, skal jeg hilse og sige, men til gengæld den smukkeste og mest livsbekræftende der findes. Rejsen ud i at finde hele mig selv og lære at elske og acceptere alt hvad jeg er og ikke er. For virkeligheden er, at jeg hverken er mere eller mindre noget. Jeg er MIG – god nok præcis som jeg ER!

Det er på sin vis sørgeligt at tænke på, at jeg over halvdelen af mit liv har levet i troen på, at jeg ikke var god nok. Dygtig nok. Klog nok. Sjov nok…. Faktisk troede jeg slet ikke, at jeg var et værdifuldt menneske. Jeg følte mig så forkert og turde derfor heller ikke vise verden, hvem jeg var. Skammen over, hvem jeg troede jeg var holdt mig fanget i et jerngreb. Et fængsel, hvor det i det store hele kun drejede sig om overlevelse – for hvem har lyst til at leve sådan et sted? Hvem kan leve i sit liv fuldt ud, gå efter sine drømme og ønsker, vise verden hvem man er, hvis man konstant har en følgesvend – en indre stemme, der fortælle dig, at du ikke er god nok!

Det er et smertefuldt sted at stå der, hvor man hverken er tilfreds med sig selv eller sit liv. Hvor afstanden mellem den man tror man er og den man ønsker at være føles så stor, at man hverken tror eller kan se, hvordan man skal komme derhen hvor man ønsker at være.

At finde vejen…

Jeg vil lyve, hvis jeg siger at der findes en let vej. For det gør der ikke. Det er hårdt arbejde. Men det er ikke umuligt – slet ikke umuligt. Det eneste det kræver er faktisk, at man tager en beslutning om, at ville noget andet. En beslutning om at VILLE lære at elske sig selv, og slette alle de gamle historier man har fortalt sig selv og som gennem årene er blevet til ens virkelighed.

Igennem hele min opvækst, havde jeg fået lavet mange negative historier om mig selv. Historier om, at jeg ikke måtte give udtryk for mine følelser og være til besvær for andre mennesker. Historier om, at jeg hverken var særlig klog eller dygtig til noget og derfor heller ikke havde noget at byde på. Jeg skammede mig over at være mig. Jeg lukkede mig inde i mig selv og havde med årene opbygget et solidt forsvarsværk omkring mig, så jeg kunne holde andre mennesker på afstand mig. En facade, der på engang både beskyttede mig, men også gjorde mig meget ensom og som i sidste ende sendte mig ud i en depression. Der nede, i det aller dybeste mørke, stod jeg ansigt til ansigt med frygten. Frygten for at mit liv ville smuldre mellem fingrene på mig – at det for altid blot ville blive en overlevelse, frem for at leve. Jeg vidste ikke hvordan jeg skulle komme fri af mit fængsel, men jeg vidste at jeg ville, og at jeg var nødt til lære at elske mig selv. Fra da af, fandtes der kun en vej for mig, vejen til frihed. Vejen til at få det absolut bedste ud af mit liv, vejen til at turde stå frem og vise verden hvem jeg er.

Jeg har på min rejse, besteget mange bjerge. Jeg har ind imellem følt mig så bange, at jeg har haft lyst til at vende om, når frygten for det ukendte, og tvivlen om jeg havde flere kræfter til at gå, eller når min kritiske følgesvend fik overtaget. Da kom jeg til at gå et skridt tilbage. For der følte jeg mig sikker og tryg – tryg i mit fængsel, hvor jeg kendte spillereglerne. Der kunne jeg krybe ned i min offerrolle og slippe alt ansvar for, at skabe mig det liv jeg drømte om.

Alt er præcis som det skal være.

Jeg har undervejs lært, at disse større eller mindre tilbageskridt er ok – jeg behøver ikke dunke mig selv i hovedet over det. Det er som det skal være. Der er en mening med alt ting – også det, jeg umiddelbart ikke kan se en mening med. Jeg ved, at jeg hele livet igennem møder de samme ting om og om igen, til jeg har lært det af det, der er meningen at jeg skal lære.

Jeg er stadig på vej. Jeg er stadig på min smukke rejse ud i at lære at elske mig selv. Ikke kun for alt det gode jeg er, men også alle de sider af mig, jeg ikke er så stolt over. For de findes – jeg er trods alt ikke et super menneske! Jeg laver fejl, råber ind imellem lidt for højt, har rygrad som en regnorm overfor sødesager og ved ikke meget om politik og det er ok!

Det er gået op for mig, at denne rejse aldrig slutter – rejsen er mit liv. Jeg har besteget de højeste bjerge, været nede i de dybeste grøfter, og jeg møder stadig både bakker og dale. Men for hvert skridt jeg går på min vej ud i livet, jo smukkere bliver landskabet og jo mere tør jeg være mig selv, præcis som jeg er.

Drømmer du om at turde stå ved og være hele dig?

21. april, starter jeg nyt online forløb op. Det er for dig, der gerne vil finde ind til dit indre barn og essensen af, hvem du virkelig er og lære at elske dig selv, præcis som du er. Du kan læse mere om forløbet her

Meld dig til mit nyhedsbrev her, så vil du blive opdateret, når jeg tilbyder forløb, afholder webinar eller har noget på hjertet.   http://eepurl.com/bgDNaD

 

Mange kærlige hilsner

Julie