Behind the scenes

I fredags holdt jeg webinar om, hvordan man lærer at elske sig selv. Hvorfor? Fordi jeg om nogen kender til den smerte det er at leve et liv, hvor man er fanget i troen på ikke at være god nok. Jeg fandt heldigvis vejen til at begynde at tro på mig selv og føle mig som et værdifuldt menneske. Og det er den vej, jeg så brændende ønsker at lære andre – for det er muligt!

Til trods for at jeg godt keder min egen værdi og ved jeg er god nok. Så må jeg igen og igen også konstatere at jeg stadig kan blive fanget i frygte at fejle, miste min tro på at jeg har noget at byde på og blive så selvkritisk, at jeg på et øjeblik kan få banket mig selv helt ned under gulvbrædderne. Jeg må erkende og ikke mindste acceptere at det, i mit liv, ikke drejer sig om et enten eller, men i stedet lære at navigere og rumme, at mit liv er både og!

Sandheden er….

At for mig, ligger det svære ikke i, at tror på mig selv når det går godt, når der er flow og tillid. Nej, det absolut sværeste for mig er der, hvor det kræver en ekstra indsats at bevare troen på mig selv er, når jeg oplever følelsen af modgang. Når jeg ikke bliver mødt med den feedback jeg ønsker, ikke opnår det resultat jeg gerne vil nå.

Jeg er ved at bygge en forretning op. Målet og drømmen er, at jeg kan leve af det jeg brænder for – nemlig at lære andre mennesker, hvordan de lærer at elske sig selv. Jeg er ved at tage endnu et skridt på min vej, til at elske mig selv – tage mig selv og mine drømme alvorligt. At holde webinar, er en del af det skridt! Begynde, at turde træde frem og komme ud med mit budskab. Vise verden, at her er jeg og jeg har faktisk noget at byde på.

Stor succes og armene over hovedet, var det da jeg annonceret mit webinar. Tilliden og troen på mig selv voksede endnu mere, da det strømmede ind med tilmeldinger og der oven i købet også var mange med live.

Efterfølgende var der lagt op til fest. Øh… men, hende der skulle fejres, altså mig selv, havde vist glemt det? Jeg dukkede i hvert fald aldrig op.

Hvorfor?

Fordi jeg på vej til min egen fest, var blevet ramt i følelsen af, at det ikke alligevel ikke var godt nok præsteret og i kraft af, at jeg ingen tilmeldinger havde fået til mit forløb, så var der bestemt ikke noget at fejre.

Alt det jeg på mit webinar, ganske kort tid for inde havde talt om, nemlig at du er god nok som du er. Også når andre vælger dig fra eller ikke umiddelbart kan bruge det du tilbyder – så gør det stadig ikke dig forkert! Det er muligt, at der er noget du skal lære, for at opnå det ønskede resultat, men du er stadig et værdifuldt menneske og god nok! Ja, alt det var på få minutter blevet slette fra min egen harddisk! Pist væk var det, men det var alligevel ikke helt nok til at få mig ned med nakken (en lille del af mig holdt stædigt fast i, at jeg faktisk havde ret til fejre min succes) og ja, så måtte der skrappere midler i brug, for ned med nakken det skulle jeg. Derfor skuede jeg op for – ikke bare skruede op. Næ nej, jeg skuede op på fuld styrke, for den stemme der sagde ”DU SKAL IKKE TROR DU ER NOGET!”

Det var lige det der skulle til og en sikker måde, at få mig selv ned med nakken. Så i stede for fest, blev det til fordømmelse og selvkritik.

Tro du er noget!

Men saftsuseme er jeg noget, lige så vel som du og alle andre er. Det er slet ikke til diskussion. PUNKTUM!

Når man store dele af sit liv, har levet i troen på det modsatte, ja så kan det være et stort skridt, at begynde at tage ejerskab af, at man rent faktisk er en hel masse… For ét er, at hovedet ved det, noget andet er at vide og mærke det – sådan helt dybt inde med hver eneste celle i sin krop. Det kræver bevidst arbejde at nå dertil. Jeg troede faktisk, at jeg var der og jeg er der også en stor del af tiden. Men som I også kan læse, så vælter det også for mig.

Det vælter for mig, der hvor jeg i virkeligheden har allermest brug for at holde fast og tro på mig selv. Når jeg står i ukendt land, er det sidste jeg har brug for, altså en der fortæller mig, at jeg ikke er god nok og ikke må tro på jeg er noget.

Og hvad får jeg i virkeligheden ud af, at tro på, at jeg ikke er noget? Altså udover et ordentlig gok i nødden? Jo det er ganske enkelt: Hvis jeg ikke er noget, så kan jeg heller ikke fejle og så bliver jeg ikke forkert.

Men er det trods alt ikke bedre at være noget, med risiko for at fejle, som jo netop er det der gør os til mennesker og ikke maskiner, end det er at være ingen ting? Og i øvrigt er det umuligt, at være ingenting. For både du og jeg, vi vil uanset hvad, altid være os selv – ligegyldig, hvor meget vi så ellers forsøger at gemme os og bilde os selv ind, at vi ikke er noget.

Helt ærligt så er jeg træt at gemme mig, så her er jeg med hele mulletjavsen og jeg kan love dig for at jeg har en fest til gode. Måske opnåede jeg ikke mit ønske i første hug. Måske leverede jeg ikke det, folk havde brug for, men jeg forsøgte og gjorde det bedste jeg kunne – og jeg lærer fortsat…

Så hvis du ikke, ved hvad du skal i aften, så var det måske nu du skulle holde en lille fest og fejre dig selv. Ikke nødvendigvis fordi du har præsteret noget bestemt, men fordi du kan og fordi du er DIG.

Vil du være med til fest og lære at fejre dig selv – klik her

De bedste hilsner

Julie