Alt er præcis, som det skal være….

For knap en uge siden havde jeg fødselsdag. Udover sol på næsen og hygge med dem jeg elsker, så er det for mig også en dag der bringer refleksion over det forgangene år med sig. Og jeg må sige det har været lidt af et år! Et år med store beslutninger og en erkendelse af, at livet er en foranderlig og uforudsigelig størrelse.

Det har været et hvor jeg blev både hus – og sommerhusejer. Et år hvor jeg skulle blive gravid, men desværre også miste det igen. Et år hvor parforholdet blev kigget godt og grundigt efter i sømmene og heldigvis endte så smukt og fint et sted. Et år, hvor jeg har måtte set mig selv dybt i øjnene, for at turde gå nye veje og mest af alt har det været et år, hvor jeg gang på gang har oplevet at der, uanset ståsted, altid er en mening med det der sker og at alting er præcis som det skal være… Altid – uanset, hvor uretfærdigt, meningsløst og udfordrende det i øjeblikket føles.

Jeg er overbevist om, at alt det vi hver især møder på vores vej – både det udfordrende, sørgelige, meningsløse, det smukke og fantastiske, er et produkt af det sted vi står i livet og måden vi er til i verden på. Intet er tilfældigt!

Når livet bringer os udfordringer, har vi to muligheder: Vi kan gøre os selv til offer for situationen – give verden og de andre skylden, eller vi kan vende blikket ind ad og se på situationen som en unik mulighed for at lære nyt og udvikle os. Og det er lige præcis der meningen dukker op!

Og så er der de situationer, hvor det eneste der er at gøre, er at acceptere at situationen er som den er og så have tillid til, at tør du se spændende på det, så skal meningen før eller siden nok dukke frem!

Som de fleste mennesker har jeg fra barndommen og op gemmen årene oplevede store sorger, svære udfordringer og ting der har føltes aldeles meningsløse. I dag ser jeg tilbage og omend der er ting jeg vil ønske aldrig at opleve igen, så er jeg taknemlig. Taknemlig over, at hver eneste oplevelse har været med til at forme mig og føre mig derhen i livet, hvor jeg står i dag.

Selvfølgelig har det ikke altid været en dans på roser og mange år af mit liv, har jeg haft levet som et offer for livets uretfærdigheder. Det er skisme hårdt, skal jeg hilse og sige! For som offer skaber du ingen mulighed for forandring, det føles lidt som at blive bundet på hænder og fødder og så sidder man der og det eneste man kan er at være sur på vejret, naboen, læren, chefen, kæresten eller hvad man nu giver skylden!

Men uanset hvad, så husk på at du altid har et valg om at se anderledes på situationen og vide, at vi aldrig møder større udfordringer end det er meningen vi kan klare!

Jeg kan ikke regne ud, hvad mit næste år bringer, men jeg er sikker på det nok skal blive særdeles smukt, udfordrende og lærerigt.

De bedste hilsner

Julie